Forårets komme

Iblandt mørke træers stammer,

Omfavnet af en skovbund i hvidt,

Går en mørkklædt skikkelse.

Hendes hud er bleg som kridt.

Solens stråler splittes ad

Og varmer hendes skind.

Og de vinterhvide kinder,

Får rosenrøde vinger

Hist smelter sneen,

Her risler bækken blidt.

Og isstagets dække,

Er endelig ved at sprække

Den mørkklædte pige,

Får vinteren til at vige

Og henover skov og mark,

Flyver fugle atter hjem

Tilbage er solens varme,

Tilbage er fuglenes sang

Og tilbage går pigen

Og håber sommeren vil blive lang