Følelsen af død

Om sengen mørket har lagt sig,

På den ligger en urolig skikkelse.

Sove er ham et problem, det kan han ej,

Vågner mer’ og mer’ for hver bevægelse

Tankerne mange i hans hoved fare,

Hid og did og alle vegne.

Men pludselig er det som bare,

At hans bevidsthed skulle segne

Døden er hvad han tænker på,

Han kan det ej begribe.

Prøver alligevel at forstå,

Hvad det at være død vil sige.

Og med ét dødens klamme hånd,

Sig om hans krop den griber.

Han føler sig som uden ånd

Som om han døden, livet giver.

Han farer op!

Han troede han var ved at dø!

Ånder ud med sitrende krop,

Som opsteg han fra en iskold sø

Hvor tiden er knap!

Hvor er det hele ubetydeligt!

Han føler sig slap,

Alt virker ligegyldigt!