Livets leje

Livets leje

Du skal ligge mageligt

til det er dig ubehageligt.

Og du skal søge

din lykke at forøge.

Således er livets leje;

den store salighed er aldrig at udpege.

Igen og igen, skubber vi stenen op

skønt vi aldrig kan blive stående på bjergets top

De få sekunder, hvor stenen vipper

er oftest når vi et glædesstøn udslipper.

Men ak - lykken forsvinder,

lyksalighedens tid udrinder

Vi indser at de lysende minder,

giver smil og rynkede kinder.

Ja, når engang vi sidder med håret gråt,

kan vi kun håbe på at huske godt.

Og du ligger på dit leje og tænker

hvor sjældent du har været fri – hvor ofte i lænker.

Livet er at bære tilværelsens tunge kul

og lejlighedsvis kigge ind ad frihedens snævre hul.

Jeg håber at du tilværelsens gru har skuet

og trods det, aldrig blevet kuet:

Du skal dø engang

evigt er ej livets klang!